Skulpturstøberiet anvender den moderne shellcasting teknik, der bygger på emner omsat til voks, men istedet for meget ressourcekrævende traditionelle formmateriale med tegl og gips, der både kræver meget energi til udglødning og meget tid til håndtering, så anvendes et keramisk materiale til støbeform.
Materialet (shell) påføres ved dypning af voksemnet og er ikke mere end et par mm. tykt.
Alligevel kan det modstå det tryk og temperatur det udsættes for når bronzen hældes i formen, og har endvidere den fordel at det er nemt at fjerne igen.
Det betyder at Skulpturstøberiet kan støbe emner i uhørt detaljerigdom og med en nøjagtighed der forbløffer de fleste. Mængden af energi der bruges i processen er væsentligt mindre end traditionel støbning og CO2 aftrykket dermed også væsentligt mindre.
Traditionel Cire Perdu støbeteknik
Ordet ”Cire Perdue” er fransk og betyder ”tabt voks”, som henviser til at den voks som udgør skulptur og kanaler, er indstøbt i et ildfast materiale og at voksen fjernes ved udbrænding inden bronzen støbes i formen og erstatter voksen i det hulrum i støbeformen som derved opstår. Voksen er ”tabt” og en ny støbning kræver en ny voks.
Metoden omtales også med andre navne, ”Lost Wax”, ”Investment Casting” osv.
En væsentlig fordel ved denne metode er, at emnet som ønskes støbt kan være meget kompliceret, voksen fjernes jo ved udbrænding og metallet frigøres ved at smadre den ildfaste form. Man er således ikke afhængig af ”slip”, altså at støbeformen kan adskilles og emnet kan fjernes uden at beskadige støbeformen.
Betingelsen for at bruge denne metode er altså, at der findes et emne i voks som man ønsker at støbe, voksemnet kan fremstilles ved direkte modellering eller ved at støbe et voksemne i en siliconeform eller en våd gipsform.
Endvidere kan andre materialer end voks anvendes, kravet er, at de brænder væk uden at efterlade akse ved en temperatur på 630 grader.
Voksemnet monteres på et indløbssystem som skal lede bronzen ind i emnet under støbningen, indløbet fremstilles ligeledes i voks. Emne og indløbssystem indstøbes i en formmasse af gips og teglmel som udbrændes ved 630 grader for at fjerne fugtighed og voks fra formmassen. Dette kræver typisk en udbræningstid på 24 timer ved små forme. På professionelle støberier brændes formene op til 8 døgn.
Når formene er udbrændte støbes bronzen i hulrummet og efter afkøling smadres formen med forsigtighed og emnet frigøres. Herefter mangler færdiggørelse af emnet, bortsavning af kanaler, eventuelt bearbejdning af overfladen og indfarvning af metallet med en patinering.
Procesforløb - shellcasting
Afformning
Modellen afformes i silicone med støttekappe.
For at vi kan lave et voksaftryk af værket skal det først afformes.
Emnet kan være lavet af alle mulige materialer, typisk ler eller gips, og det dækkes først med et tyndt lag silicone.
1) Siliconen pensles på for at komme ind i alle hulrum og undgå luftbobler.
2) Derefter lægges et tykkere lag på, der kan være tilsat et fyldmateriale, som glaspulver eller vermiculit.
3) Endelig lægges en støttekappe yderst.
Den kan være i ren gips, men vi bruger fiberforstærket acrylgips.
Støttekappen består af flere dele og holdes samen med bolte og møtrikker
Voks
Voks “rulles” i formen og afsætter 2 til 5 mm. tykt lag.
Her er det vigtigt at voksen ikke afsætter luftbobler, så første lag pensles på
Så er figuren klar til at støbekanaler i voks påsættes.
Shellmasse
Voksmodellen dyppes i shell massen og lufttørrer.
Voks smeltes ud af formen
Voksen smeltes væk og bronze hældes i formen.
Støbning
Efterbearbejdning af støbning
Nu begynder det store arbejde. Formmasse og støbekanaler fjernes og skulpturen ciseleres.
Svejsning og endelig retouchering.
Patinering
Skulpturen patineres. En vigtig del af processen, hvor kunstnerens tanker foldes ud, og skulpturens endelige udtryk fastlægges.